콘텐츠로 건너뛰기
뉴스 센터 >

Nielsen og de store danske broadcastere klar med ny seermåling

2 분 읽기 | 일월 2022

TV 2, DR, Nordic Entertainment Group, Discovery Networks og Nielsen Danmark om ny måling af seertal på tv og streaming fra 1. 2022년 1월.

Efter mere end et års grundigt forarbejde får Danmark pr. 1. januar 2022 en ny seermåling, som det internationale analysefirma Nielsen står for. Aftalen med Nielsen, der gælder til og med 2026, er indgået med TV 2, DR, Nordic Entertainment Group (NENT) og Discovery Networks, og siden har også Disney ønsket at blive en del af målingen. Det er første gang i 30 år, at den danske seermåling får en ny leverandør.

– Det hér er en ny måling til en ny tid, hvor danskernes seervaner og mediebrug bliver stadig mere digitalt. Derfor har den nye seermåling øget fokus på danskernes ændrede medievaner, flere skærme, flere indholdstyper, streaming-sening og nye aktører, siger formanden for tv-stationernes fælles styregruppe for seermålingen, Frederik Barnholdt, der er teamchef for Market & Performance Measure hos TV 2.

Seeradfærden i de danske hjem er under hastig forandring. Eksempelvis har knap hver fjerde husstand i Danmark ikke længere en traditionel tv-pakke, og de komplekse adfærdsmønstre stiller øgede krav for at sikre endnu mere korrekt måling af forbruget.

Frederik Barnholdt slår fast, at Nielsen fortsat skal levere en solid måling af traditionelt tv i de danske hjem. Denne måling suppleres fra 1. januar af en ny rapportering af forbruget på både danske streamingtjenester som DRTV og TV 2 PLAY og på internationale streamingtjenester samt på sociale mediers videoindhold.

– Vi er klar med en måling med et fuldt udbygget tv- og streamingpanel på 1.750 husstande – det højeste antal nogensinde i seermålingernes historie. Desuden tager Nielsen et nyt streamingmeter i brug, som via routeren i husstandene måler videoseningen på alle enheder – smartphones, tablet, computer, chromecast og alle andre devices – i husstanden. Vi glæder os til at dykke ned i tallene og løbende forbedre og forfine målingen, siger Frederik Barnholdt.

Link til pressemeddelsen fra TV2.